Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Region Sjælland

Sygeplejerske til endoskopiteamet i Sammedagskirurgisk afsnit, Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved - Region Sjælland

Posted Updated
Discussion

Description

Drømmer du om en sygeplejestilling, hvor faglighed, teknik og nærværende patientpleje mødes? Så har du nu muligheden for at blive en fast del af vores velfungerende endoskopiteam.

Sammedagskirurgisk afsnit i Næstved er en del af en stor anæstesiologisk afdeling, og arbejder udelukkende med elektive ambulante forløb. Vores afsnit består af fire endoskopiske undersøgelsesstuer og en tilhørende opvågningsstue, som vi selv bemander. Vi assisterer til koloskopier og gastroskopier på en bred patientgruppe, hvoraf en stor del er henvist i pakkeforløb på mistanke om cancer. Derudover anlægges PEG-sonder, og vi har en stue om ugen, hvor patienterne skoperes i fuld anæstesi samt et tilbud om skopi i NAPS.

Vi har desuden to operationsstuer, hvor vi arbejder inden for det ortopædkirurgiske speciale med blandt andet hånd- og fodkirurgi, knæartroskopier, korsbånds- og skulderoperationer og hofteskopier.

Vi søger dig, der

  • er uddannet sygeplejerske og har minimum 2 års erfaring fra endoskopi, operation- eller somatisk sengeafsnit.
  • har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for endoskopi
  • trives med at arbejde med avanceret teknisk udstyr
  • har blik for både patienten, proceduren og det gode samarbejde
  • kan bevare overblikket og handle sikkert, også når situationen ændrer sig
  • har lyst til at være en aktiv del af et stærkt fagligt fællesskab

Du skal blandt andet

  • modtage, informere og udskrive patienter
  • observere og reagere på patientens tilstand før, under og efter proceduren og i forbindelse med sedation
  • assistere aktivt under endoskopiske undersøgelser
  • medvirke til høj kvalitet, patientsikkerhed og god hygiejne
  • være med til at skabe trygge, sikre og sammenhængende patientforløb – fra patienten møder os til de går hjem. Også selvom patientens kontakt med os er kort og fokuseret

Vi tilbyder dig

  • et stærkt fagligt miljø med erfarne sygeplejekolleger
  • at du aldrig står alene med en opgave
  • en grundig introduktion og et oplæringsforløb tilpasset din erfaring og kompetenceprofil
  • en mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for endoskopi
  • en synlig og nærværende daglig ledelse
  • en struktureret hverdag med fokus på den enkelte patient

Vi arbejder kontinuerligt med arbejdsmiljø, psykologisk tryghed og trivsel. Det har skabt en kultur, hvor vi hjælper hinanden, spørger hinanden til råds og løfter opgaverne sammen.

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er noget vi skaber sammen gennem respekt, faglig nysgerrighed, samarbejde og ikke mindst godt humør i hverdagen.

Afsnittet har åbent mandag–fredag kl. 07.30–16.00. Stillingen er pt. vagtfri, og som udgangspunkt en fast stilling på 37 timer ugentligt. Dog kan et ønske om 32-36 timer ugentligt også drøftes.

Har du lyst til at blive en del af vores team?

For yderligere oplysninger om stillingen eller en rundvisning i afsnittet er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kristina Worm Bauer på tlf. 56 51 24 83 eller mail kjjn@regionsjaelland.dk eller souschef Julie Gräs Crone på tlf. 56 51 24 86 eller mail jug@regionsjaelland.dk.

Ansøgningsfrist: 05.11.2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 19.11.2026 samt 23.11.2026

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

contact-icon

Navn

Kristina Johanne Worm Bauer

mail-icon

Email

kjjn@regionsjaelland.dk

position-icon

Stilling

Oversygeplejerske

phone-icon

Telefon

56512483

contact-icon

Navn

Julie Gräs Crone

mail-icon

Email

jug@regionsjaelland.dk

position-icon

Stilling

Sygeplejerske

phone-icon

Telefon

56512486

Apply

See also

Healthcare jobs by country — openings, pay and top skills →