Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Kirkens Korshær

Socialrådgiver eller pædagog til varmestuen i Horsens

Posted Updated
Discussion

Description

Motiveres du af at skabe ro og trygge rammer for mennesker med misbrug, ensomhed og psykiske lidelser? Og kan du tage ansvar for den faglige kvalitet i arbejdet på varmestuen i fællesskab med kolleger og frivillige? Så er du måske vores nye kollega!

Vi søger ny kollega med socialfaglig baggrund til varmestuen. Stillingen er på 32 timer pr. uge med ansættelse den 1. januar 2027.

Om jobbet

Varmestuen er et værested for mennesker, der har massive sociale problemer som hjemløshed, misbrug, ensomhed, psykiske lidelser samt andre helbredsmæssige problemstillinger tæt inde på livet.

Vores kerneopgave er at støtte op omkring brugernes ressourcer, og vi arbejder hele tiden på at blive endnu bedre til at hjælpe socialt udsatte via en forebyggende og ressourcefokuseret indsats.

Vores tilgang bygger på nærvær, omsorg og respekt og vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og en forståelse af at alle mennesker har værdi.

Vores nye kollega

  • Har relevant socialfaglig uddannelse og baggrund, fx pædagog eller socialrådgiver
  • Har erfaring fra arbejdet og kendskab til mennesker, i socialt udsatte positioner og hvis liv er præget af vanskelige sociale vilkår, misbrug og psykisk sygdom
  • Kan skabe gode relationer i samtale og samvær med udsatte mennesker
  • Har respekt og forståelse for andre mennesker – og særligt målgruppen
  • Går med i fællesskabet omkring de opgaver der skal løses, så varmestuen fungerer bedst muligt
  • Kan sætte grænser, bevare overblikket og handle i kaotiske/voldsomme situationer i tæt samarbejde med kollegaer
  • Har begge ben på jorden, er positiv og engageret
  • Har et afklaret forhold til den danske Folkekirke samt et kristent menneskesyn

Vi tilbyder

Et spændende og udfordrende arbejde, der giver mening.

Du bliver en del af et dedikeret team, med dygtige og ansvarsfulde kollegaer, lønnede som frivillige. Vores arbejdsmiljø er sundt og uhøjtideligt. Vi viser omsorg for hinanden og har et godt kollegialt sammenhold med masser af humor.

Vi sætter tid af til daglig sparring og debriefing. Du får et arbejde med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, gennem deltagelse i møder, teamsamarbejder, gruppesupervision, temadage og faglige kurser.

Derudover får du en intern grunduddannelse i Kirkens Korshærs arbejde, sammen med kollegaer fra hele landet.

Ansøgningsfrist: søndag d.15. november.

Samtaler: Vi afholder ansættelsessamtaler mandag d. 23. november.

Her kan du læse Stillings- og funktionsbeskrivelse for socialfaglig medarbejder.

Du er mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder Armenuhi Smidt på tlf. 23 82 79 74 for at høre mere om stillingen.

Apply

See also

Social Services jobs by country — openings, pay and top skills →