Senior IT-projektleder til forretningskritiske IT-leverancer
Description
Atea har flere store og forretningskritiske kundeprojekter i gang, og vi har brug for en erfaren IT-projektleder, der hurtigt kan tage ansvar og skabe fremdrift i komplekse leverancer.
Du bliver en del af vores faste projektlederorganisation og får ansvar for større IT-infrastrukturprojekter hos nogle af Danmarks største private virksomheder og offentlige organisationer. Projekterne har høj bevågenhed og involverer typisk flere tekniske fagområder, leverandører og beslutningstagere.
Det er derfor afgørende, at du har erfaring fra IT-branchen og forstår dynamikken i en kunde- og leveranceforretning. Du behøver ikke selv være arkitekt, men du skal have tilstrækkelig teknisk forståelse til at kunne arbejde kvalificeret sammen med arkitekter og specialister, stille de rigtige spørgsmål og udfordre planer, risici og afhængigheder.
Stillingen er en fastansættelse og ikke en freelance- eller interimopgave.
Dine primære opgaver
Du får selvstændigt ansvar for et eller flere kundeprojekter og skal sikre, at aftaler bliver omsat til realistiske planer, tydelige beslutninger og konkrete leverancer.
Dine primære opgaver bliver at:
- lede større IT-infrastrukturprojekter fra opstart til implementering og overgang til drift
- have ansvar for scope, tidsplan, økonomi, kvalitet, risici og fremdrift
- skabe overblik over tekniske afhængigheder på tværs af blandt andet infrastruktur, cloud, netværk, sikkerhed og drift
- koordinere arkitekter, specialister, leverandører, salg og kundens organisation
- etablere en enkel og effektiv governance, der understøtter projektets fremdrift
- drive styregrupper og sikre, at nødvendige beslutninger bliver truffet rettidigt
- udarbejde statusrapportering, beslutningsoplæg og anbefalinger
- håndtere ændringer, udfordringer og eskalationer uden at miste retning eller tempo
- sikre en kontrolleret implementering og overdragelse til kundens driftsorganisation
- identificere muligheder for at skabe yderligere værdi for kunden i tæt samarbejde med Key Account Managers og salgsspecialister.
Du kan både få ansvar for Ateas egne leverancer og arbejde direkte hos kunder med ansvar for deres projekter. Rollen kræver derfor, at du trives med at være tæt på kunden og kan repræsentere Atea professionelt i komplekse situationer.
Om dig
Du er en erfaren IT-projektleder, der hurtigt kan sætte dig ind i komplekse leverancer og skabe struktur, fremdrift og tillid.
Vi lægger især vægt på, at du:
- har solid erfaring med selvstændig ledelse af større IT-projekter
- har arbejdet med IT-infrastruktur og komplekse tekniske leverancer
- har erfaring fra en IT-leverandør, et konsulenthus, en managed service-forretning eller en tilsvarende kundeorienteret IT-organisation
- har haft ansvar for leverance, økonomi, risici og interessenter
- kan samarbejde kvalificeret med arkitekter og tekniske specialister
- trives tæt på kunden og kan navigere mellem teknik, forretning og ledelse
- kommunikerer professionelt på dansk og engelsk.
Du behøver ikke selv være teknisk specialist. Men du skal forstå IT-branchen og have en vis teknisk indsigt, der gør dig i stand til at stille de rigtige spørgsmål og udfordre løsningsvalg.
Certificering inden for eksempelvis PRINCE2, IPMA, PMP eller MSP er en fordel, men din dokumenterede erfaring med komplekse IT-leverancer vejer tungest.
Stillingen er ikke en freelance- eller interimopgave og er ikke målrettet en klassisk projektkoordinator, PMO-profil eller Service Delivery Manager.
Derfor skal du vælge Atea
Du bliver en del af en projektlederorganisation med 27 dedikerede projektledere, som arbejder både fra kontoret i Ballerup og ude hos kunderne.
Vi har stor efterspørgsel på vores projektlederkompetencer og flere betydelige kundeprojekter i gang. Det betyder, at du får mulighed for hurtigt at bringe din erfaring i spil i synlige og forretningskritiske leverancer.
Hos os får du:
- ansvar for komplekse IT-projekter med reel betydning for kunderne
- tæt samarbejde med nogle af branchens dygtigste arkitekter og specialister
- en stærk projektlederfaglighed med mulighed for sparring og videndeling
- en central rolle mellem kunden, tekniske teams, salg og leveranceorganisation
- mulighed for at påvirke både projektets retning, samarbejdet og den værdi, vi skaber for kunden
- en fast rolle med en varieret portefølje af kundeprojekter over tid.
Sikkerhedsgodkendelse
Nogle af vores kundeprojekter foregår i miljøer med skærpede sikkerhedskrav. Du skal derfor kunne opnå og opretholde en HEM-sikkerhedsgodkendelse.
Ansættelsesdato
Snarest muligt.
Ansættelsessted
Ballerup. Rollen kan desuden indebære opgaver direkte hos Ateas kunder.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og dit CV på dansk. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen, når de rette kandidater er fundet.
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Pia Grundahl på 30 78 17 78.
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.