Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Sankt Petri Skole Sankt Petri Skole

NewBe an early applicant

Sankt Petri Skole søger en støttelærer eller pædagog

Posted Updated
Discussion

Description

Vil du være med til at styrke deltagelsesmulighederne for alle elever?

Sankt Petri Skole udvider fortsat sin indsats på SPS-området og søger derfor en kompetent og engageret støttelærer eller pædagog, der har lyst til at blive en del af skolens team af støttepersoner.

Er du dedikeret og sætter en ære i elevernes læring og trivsel? Kan du begå dig i et to kulturelt miljø hvor dansk og tysk står på lige fod? Så er det måske dig vi leder efter.

Sankt Petri er en dansk/tysk privatskole i København, hvor struktur og faglighed vægtes.

Vi arbejder målrettet på at skabe gode rammer for alle elevers faglige, sociale og personlige udvikling. Som støtteperson bliver du en vigtig del af dette arbejde og får mulighed for at gøre en konkret forskel i elevernes hverdag.

Om stillingen

Du bliver en del af skolens team af støttelærere og pædagoger og kommer til at arbejde tæt sammen med lærere, pædagoger og skolens øvrige ressourcepersoner.

Din opgave bliver at understøtte elever med særlige behov, så de får de bedst mulige betingelser for at trives, lære og deltage aktivt i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Arbejdet tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det kræver både faglig indsigt, pædagogisk dømmekraft og evnen til at skabe trygge og tillidsfulde relationer.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • At støtte elever i undervisningen og i skolens øvrige aktiviteter.
  • At skabe struktur, forudsigelighed og trygge rammer for eleverne.
  • At understøtte elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.
  • At samarbejde tæt med klassens lærere og øvrige pædagogiske personale.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant pædagogisk uddannelse, eksempelvis som lærer eller pædagog.
  • Er fagligt velfunderet og har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til børn.
  • Er god til at skabe relationer og møder eleverne med tydelighed, nærvær og respekt.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå konstruktivt i et tæt teamsamarbejde.
  • Er fleksibel og kan tilpasse din pædagogiske indsats til den enkelte elevs behov.
  • Har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af skolens støtteindsats.

Erfaring med specialpædagogik, inklusion eller støtte til elever med særlige behov er en fordel.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for elever, der har brug for ekstra støtte.
  • Et fagligt fællesskab med engagerede kolleger og mulighed for sparring.
  • Et tæt samarbejde på tværs af skolens faggrupper.
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af skolens SPS-indsats.
  • En arbejdsplads i fortsat udvikling, hvor faglighed, relationer og fællesskab er centrale værdier.
  • En ambitiøs arbejdsplads med en høj faglig stolthed.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer ugentligt med tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Vi indkalder til samtaler løbende og anbefaler derfor, at du sender din ansøgning, så snart du har mulighed for det.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Per Feuerhake Oetzmann tel: +45 20 41 60 53, mail: poe@sanktpetriskole.dk eller pædagogisk koordinator Thomas Agerlin tel: +45 26 17 79 03, mail: ta@sanktpetriskole.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Apply

See also

Education jobs by country — openings, pay and top skills →