Restaurant Kant søger Kok
Description
Restaurant Kant i Ikast, er i udvikling, og vi søger en stærk kok, der vil være med til at forme køkkenet i en restaurant, som står foran en markant udvidelse.
Beliggende i de smukkeste omgivelser ved Ikast Golf Club danner Restaurant Kant i dag rammen om a la carte, selskaber, konferencer og events
I 2027 tager vi næste skridt, når Restaurant Kant udvides til Ikast Golf Resort med boutiquehotel, wellness, nye selskabslokaler og unikke overnatningsmuligheder. Samtidig arbejder vi med etableringen af en køkkenhave, som skal bringe sæsonens råvarer endnu tættere på køkkenet.
Derfor søger vi en kok, der ikke kun vil indgå i den daglige drift, men som også har lyst til at få indflydelse på den gastronomiske retning og være med til at skabe et stærkt køkken frem mod åbningen af resortet.
Vi søger dig, som:
- Har erfaring som kok, køkkenchef eller souschef
- Har et sikkert fagligt fundament og respekt for råvaren
- Har styr på mise en place, produktion og service
- Kan skabe struktur og holde overblikket
- Har blik for smag, kvalitet og ensartethed
- Forstår vigtigheden af food cost, råvareudnyttelse og minimalt spild
- Tager ansvar og bidrager til et køkken med god kommunikation og høj faglighed
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Tage ansvar i den daglige køkkendrift
- Planlægge og koordinere prep og produktion
- Sikre kvalitet og et stabilt niveau i alle serveringer
- Bidrage til udvikling af retter, menuer og koncepter
- Skabe gode arbejdsgange og et stærkt flow gennem service
- Være med til at udvikle køkkenets struktur, kultur og faglige retning
- Bidrage til opbygningen af det gastronomiske fundament for det kommende Ikast Golf Resort
Vi tilbyder:
- En uformel arbejdsplads, hvor tempoet kan ramme loftet, men hvor humøret følger med
- En central rolle i et køkken med stort udviklingspotentiale
- Reel indflydelse på menuer, arbejdsgange og gastronomisk retning
- En varieret hverdag med restaurant, selskaber, konferencer og events
- En arbejdsplads i naturskønne omgivelser
- Gode rammer og ordnede forhold
- Muligheden for at blive en del af Restaurant Kant, inden boutiquehotellet og det samlede resort åbner i 2027
Det praktiske:
Arbejdssted: Restaurant Kant ved Ikast Golf Club
Ansættelse: Fuldtid
Løn: Efter kvalifikationer
Overarbejde: Registreres og udbetales
Opstart: Hurtigst muligt eller efter aftale
Har du lyst til at blive en del af køkkenet og sætte dit faglige aftryk på udviklingen?
Send din ansøgning til info@restaurantkant.dk