Projektleder - Renoveringsprojekter
Description
Projektleder indenfor vedligehold til Kommune i stærk vækst
For vores kunde Ringsted Kommune, til Vej & Ejendomscentret søger SAM International en dygtig Projektleder, der med sine stærke projektlederegenskaber, og i samarbejde med et stærkt bygge-, anlægs- og projektteam, bliver ansvarlig for nogle spændende renoveringsprojekter, samt udarbejdelse af drifts- og vedligeholdsplaner.
Ringsted Kommune har vedtaget et ambitiøst budget og det betyder at vi skal have fart på vores renoveringsprojekter og udarbejdelsen af drift- og vedligeholdelsesplaner. Vi søger derfor en dygtig projektleder til at varetage de mange bygge- og renoveringsopgaver som kommunen står over for i de kommende år. Projekterne varierer i størrelse lige fra 1 mio. til 20 mio. og vedrører f.eks. vindues- og tagudskiftninger, skimmelrenoveringer, ombygninger af faglokaler og udarbejdelse af drift- og vedligeholdelsesplaner.
Ringsted er inde i en super spændende udvikling, og kommunens stærke kendetegn som købstad og de levende landsbyer er i den grad i centrum. Den fysiske udvikling skal sikre, at Ringsted også i fremtiden er en attraktiv kommune at bo i, - udfolde sig i, og drive virksomhed i. Både for dem der flytter til Ringsted, men også for dem, der er født og opvokset i kommunen.
Drømmer du om at stå i spidsen for Ringsted Kommunes renoveringsprojekter og udarbejde drifts- og vedligeholdsplaner for kommende projekter? At blive del af en kommune i stærk vækst, med spændende byggeprojekter og en ambitiøs klimadagsorden? Og få indflydelse på hvordan Ringsted Kommune skal udvikle sig i fremtiden? Så er det DIG vi søger!
Vej- og Ejendomscenteret tæller godt 100 medarbejdere fordelt i fire afdelinger. Du bliver en del af en afdeling med bredt sammensatte kompetencer. Afdelingen Byg og Anlæg består af 18 medarbejdere fordelt på to teams - Team Byg og Team Anlæg. Team anlæg arbejder med blandt andet; mobilitet, trafiksikkerhed, vej- og stianlæg, byggemodninger og kollektiv trafik.
Afdelingen
Du bliver en del af Team Byg, hvor vi arbejder med udvikling, nybyggeri og renovering af kommunens ejendomme. Teamet består af 9 engagerede kolleger med forskellige faglige baggrunde, og du får stor indflydelse på både projekterne og den fortsatte udvikling af det faglige miljø.
Byg og Anlæg støttes af en stab, som blandt andet består af en udbudsjurist, kommunikationsprojektleder og økonomimedarbejdere. Byg og Anlæg har en afdelingsleder og hvert team hhv. Byg og Anlæg har hver deres teamkoordinator. I afdelingen er der både nye og erfarne medarbejdere, og vores fælles kultur er under opbygning. Du får derfor rig muligheden for at være med til at forme og præge din fremtidige hverdag.
Byg og Anlæg er beliggende på Rønnedevej 9, i gåafstand fra Ringsted Station. Infrastrukturen er i top, og fra Københavns Hovedbanegård, tager det kun 28 min.
Jobbet
Som Projektleder bringer du dine kompetencer i spil og brænder for at indtage rollen som Bygherre. I Ringsted er der et tæt samarbejde mellem politikerne og borgere, hvorfor det også er vigtigt at du trives i en formidlende og inddragende rolle.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Bygherre- og projektledelse af renoverings- og ombygningsprojekter.
- Udarbejdelse af drift- og vedligeholdelsesplaner for kommunens ejendomme.
- Budgetlægning, økonomistyring og opfølgning på anlægsmidler.
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg til direktion og politiske udvalg.
- Koordinering af brugere, rådgivere, entreprenører og øvrige interessenter.
- Planlægning og gennemførelse af udbud.
- Faglig sparring med kolleger i Team Byg.
Kandidaten
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling, og har solid erfaring med projektledelse af renoveringsopgave samt udarbejdelse af vedligeholdsplaner. Du har en håndværksmæssig baggrund, kombineret med en uddannelse som bygningskonstruktør eller ingeniør. Vi ser gerne at du kommer med erfaring fra en offentlig bygherre-organisation, rådgiver- eller entreprenørbranchen.
- Du har gennemført bygge- og renoveringsprojekter af varierende kompleksitet.
- Du kan skabe overblik, styre processer og kommunikere tydeligt på alle niveauer.
- Du kan lede projekter selvstændigt fra idé til aflevering.
- Du trives i en politisk ledet organisation.
- Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner.
- Du har erfaring med udbud og kontraktstyring.
- Du tager ansvar og arbejder selvstændigt
- Du er en stærk kommunikator i både skrift og tale - da du får en stor kontaktflade både internt med kollegaer og eksternt til samarbejdspartnere og borgere.
Personlige egenskaber
- Du er handlekraftig, initiativrig og løsningsorienteret
- Du er ansvarsbevidst og tager naturligt ansvar for fremdrift og resultater
- Du er en teamplayer og god til at skabe samarbejde
- Du er struktureret i din arbejdsform
- Du sætter en ære i at overholde aftaler
Du tilbydes
Dygtige og engagerede kollegaer, der vægter fællesskab, samarbejde og vidensdeling højt. En faglig stærk arbejdsplads, med fokus på sparring og løbende udvikling af kompetencer. Et godt samarbejde på tværs af teams og centre og en arbejdsplads med mulighed for hybridarbejde og flextid.
- Du får ansvar for dine egne renoveringsprojekter og stor frihed til at tilrettelægge arbejdet.
- Du får ansvar, indflydelse og mulighed for at præge kommunens ejendomme.
- Du bliver del af en afdeling i vækst, med høje faglige ambitioner og stærkt kollegialt samarbejde.
- Du får dygtige kolleger og adgang til juridisk, økonomisk og kommunikativ sparring.
- Du får mulighed for at præge den fortsatte udvikling af Team Byg og Byg & Anlæg
- Personaleklub som løbende har spændende events og attraktive tilbud
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
- Arbejdstid pr. uge: 37 timer.
Vi afholder samtaler løbende, og forventer at besætte stillingen med rette kandidat pr. 1. januar 2027.