Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Im. Stiholt A/S

Mekaniker til Nuuk

Posted Updated
Discussion

Description

Allround mekaniker til Nuuk – fast stilling eller turnus – skru på alt fra lastbiler til specialmaskiner i Grønland

Vil du have en hverdag, hvor du ikke bare laver det samme hver dag – og hvor både opgaverne og omgivelserne er noget ud over det sædvanlige?

Vi søger en allround mekaniker til vores værksted i Nuuk.

Om jobbet

Du bliver en del af et stærkt team på vores moderne værksted i Nuuk, hvor vi arbejder med lidt af det hele:

  • Lastbiler og varebiler
  • Entreprenørmaskiner
  • Specialopbygninger og hydraulik
  • Service, reparation og fejlfinding

Det er en hverdag med variation og ansvar – og hvor du både arbejder på værkstedet og indimellem hjælper kunder lokalt.

Hvem er du?

Du behøver ikke kunne det hele – men du skal have lysten.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet mekaniker (lastvogn, landbrug, entreprenør eller lignende)
  • Har bred teknisk forståelse – gerne inden for el og hydraulik
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Trives med afveksling i opgaverne
  • Har lyst til at arbejde og opholde dig i Grønland

Turnus eller fast bopæl – du vælger

Vi ved, at livet ser forskelligt ud – derfor tilbyder vi fleksibilitet:

Turnusordning:

  • Fx periode i Nuuk / periode på ét af vores værksteder i Danmark
  • Boligforhold i Nuuk tilbydes
  • Længere sammenhængende frihed

Fast bopæl i Nuuk:

  • Almindelig arbejdstid
  • Mulighed for at tage familien med

Vi tilbyder

  • Fast stilling i en solid dansk virksomhed
  • Moderne værksted og gode arbejdsforhold
  • Spændende og varierede opgaver
  • Hjælp til bolig
  • Et stærkt kollegialt fællesskab – både lokalt og i Danmark
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling

Om Stiholt-Gruppen

Stiholt-Gruppen er en af Danmarks førende virksomheder inden for lastbiler og specialkøretøjer med tre forretningsområder: Lastbiler, Hydraulik og Erhvervskøretøjer, fordelt på afdelinger i hele landet.

Vi bygger på tillid, kvalitet og viden. Gennem indsigt i vores kunders behov skaber vi langvarig værdi, og alt hvad vi laver, skal være af højeste kvalitet – fra service og sikkerhed til planlægning og relationer.

Interesseret?

Send os en ansøgning eller et par ord om dig selv – vi tager samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: værkstedschef Henrik Steffensen 00 299 294408 eller hws@stiholt.dk

Apply

See also

Skilled Trades jobs by country — openings, pay and top skills →