Mekaniker til Andersen Biler
Description
Er du uddannet mekaniker og klar på at levere gode kundeoplevelser? Og har du lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi har det sjovt, og hvor der er fokus på det nære og på relationer? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig – du kunne nemlig nemt være vores nye kollega!
Sagen kort:
Vi søger en mekaniker, som har lyst til at være med til at sikre og udbygge den gode kunderelation. Du har fokus på høj kvalitet i dit arbejde, er vedholdende, empatisk og har et godt humør.
Hos Andersen Biler – Amager er vi autoriseret forhandler af Honda og Nissan, samt serviceværksted for Honda, Nissan & Hyundai og du bliver en del af et dedikeret team på 17 kollegaer, som dagligt brænder for at give vores kunder de bedste oplevelser, når det kommer til salg, service og rådgivning.
Og så handler det ikke kun om arbejde, men også om at have det sjovt sammen. Derfor har vi stort fokus på at styrke relationerne og mødes blandt andet til padel, formel 1 aftener, grillhygge m.m., og festen slutter ikke her, for på koncernplan har vi flere sociale sammenkomster – en julefrokost, biograftur og vores kickoff.
Du er i høj kurs hos Andersen Biler, når du:
- har min. 2-3 års erfaring som mekaniker og gerne med erfaring fra Nissan, Honda og Hyundai, det er dog ikke et krav.
- har gode IT-kundskaber og er fortrolig i arbejdet med testere samt el- og diagnoseudstyr
- arbejder struktureret og har fokus på høj kvalitet
- motiveres af en varierende arbejdsdag med flere forskellige opgavetyper
- arbejder selvstændigt, effektivt og målrettet
- er en begejstret teamplayer med et godt humør!
Det kan du forvente som mekaniker hos Andersen Biler:
- Adgang til det nyeste specialværktøj
- Et job i en vækstorienteret virksomhed med en positiv vinderkultur, hvor kompetenceniveauet er højt
- Et godt arbejdsmiljø med passionerede, tillidsfulde kollegaer – og en ledelse som fokuserer på trivsel
- Rig mulighed for karriereudvikling – både fagligt og personligt
- Attraktiv lønpakke med bl.a. sundhedsforsikring
Tiltrædelse:
Snarest muligt. Vi gør opmærksom på, at ansøgninger til dette stillingsopslag
behandles løbende, hvorfor stillingen kan blive besat inden fristens udløb.
Vil du være en del af Andersen Biler?
Det håber vi! Ring eller skriv til vores eftermarkedschef Kasper Kristiansen på tlf. 51170467/mail: kakr@andersenbiler.dk, hvis du vil høre mere eller har lyst til en kop kaffe – du kan også trykke på knappen ”Ansøg”, og udfylde formularen, som kommer frem. Vi glæder os til at høre fra dig!