Maskinfører med jord under neglene søges til arbejde i Esbjerg og omegn
Description
Virksomheden arbejder primært med nedgravning af kabler i jorden samt efterfølgende retablering af fortove, belægning og omkringliggende områder, så det hele fremstår pænt og ordentligt igen.
Om jobbet
Du kommer typisk til at arbejde i et team på to personer, hvor den ene er maskinfører og den anden håndmand. Som maskinfører vil din primære opgave være at betjene minigraver i forbindelse med gravearbejdet.
Det er dog vigtigt, at du ikke kun ønsker at sidde i maskinen. Du skal også være indstillet på at tage del i det praktiske og fysiske arbejde sammen med din kollega, herunder gravearbejde med skovl og retablering efter endt arbejde.
Der stilles som udgangspunkt bil med trailer til rådighed - da der køres ud hjemmefra (Hvis ikke andet bliver aftalt)
Der er tale om et vikariat med henblik på fastansættelse
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Kørsel og betjening af minigraver
- Udgravning i forbindelse med nedlægning af kabler
- Fysisk arbejde og håndgravning, hvor det er nødvendigt
- Retablering af fortove, belægning og øvrige områder
- Samarbejde med din makker om den daglige opgave
- Sikre, at arbejdsområdet efterlades pænt og ordentligt
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at:
- Du har praktisk erfaring som maskinfører og er vant til at køre minigraver
- Du har minimum kørekort B+E
- Du har erfaring med gravearbejde – gerne i forbindelse med kabel-, forsynings- eller entreprenørarbejde
- Du er indstillet på både maskinkørsel og fysisk arbejde
- Du taler og forstår dansk
Om dig
Som person er du:
- Mødestabil og ansvarsbevidst
- Omhyggelig og har sans for ordentlighed
- En god kollega, der trives med at arbejde tæt sammen med en makker
- Ikke bange for at tage fat og bruge en skovl
- I god fysisk form, da arbejdet kan være fysisk krævende
- I stand til at fremvise straffeattest
Arbejdstid
Mandag-torsdag: kl. 07.00-15.15
Fredag: kl. 07.00-14.45
Lyder det som noget for dig, og har du erfaring med minigraver og gravearbejde? Så hører vi meget gerne fra dig.
Du bliver ansat hos JKS på overenskomstmæssige vilkår.
Ansøgning:
Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende din ansøgning sammen med dit CV og relevante bilag via Søg Stillingen nedenfor. Ansøgninger behandles løbende.
Vil du gerne automatisk i betragtning til lignende stillinger, er du velkommen til at oprette dig på - så kontakter vi dig, når der er relevante jobs.
Fordele ved at arbejde som vikar hos JKS:
- Du får mulighed for mere fleksibilitet i arbejdslivet, da du har frihed til selv at bestemme hvor, hvornår og hvor meget du vil arbejde
- Du prøver dig selv af på forskellige arbejdspladser og får en bred erfaring
- Kan ofte være en genvej til fast job, da mange virksomheder vælger deres nye medarbejdere blandt deres vikarer
- En god måde at tjene ekstra penge på. Fx for unge i sabbatår, ferieperioder mv. eller for efterlønnere, der ønsker at bevare tilknytningen til arbejdslivet, men ikke vil arbejde på fuld tid
- Hos JKS er du altid dækket af gældende overenskomst, så du får ordnede forhold og den rigtige løn. Udbetalt til tiden.