Lastbilmekaniker - Mercedes-Benz
Description
Vi søger en dygtig lastbilsmekaniker til vores afdeling i Silkeborg, der er autoriseret værksted for Mercedes-Benz lastbiler. Vi har travlt på værkstedet, og derfor har vi brug for ekstra hænder hurtigst muligt. Måske du lige nu er lastbilsmekaniker i Midtjylland og har med mod på nye og spændende udfordringer hos en af Danmarks største bilforhandlere?
Hos Ejner Hessel vil du opleve en hverdag med et uhøjtideligt arbejdsmiljø i et topmoderne bilhus, hvor omgangstonen er uformel og humoristisk. Du vil blive en del af det lokale team i Silkeborg, som rummer 45 dygtige kolleger.
Du bliver samtidig en del af det store Hessel-team med over 2.000 kolleger fordelt over 38 afdelinger. Du vil opleve, at Ejner Hessel er en meget flad organisation, hvor beslutningerne træffes så tæt på den enkelte medarbejder som muligt.
Vi kan tilbyde dig:
- Et udfordrende job med servicering og reparation primært af lastbiler.
- En hverdag i et stort moderne bilhus, hvor både rammerne og ambitionerne er i orden.
- Dygtige og flinke mekanikerkolleger.
- Attraktive ansættelsesvilkår - herunder sundhedsforsikring.
Du er...
- Udlært lastbilmekaniker – gerne med kendskab til Mercedes-Benz lastbiler. Dette er dog ikke et krav.
- Erfaren og har gerne kompetencer inden for fejlsøgning og kendskab til opbygning af lastbiler.
- Grundig og sætter derfor en ære i at levere håndværk af højeste kvalitet.
- Selvstændig og klar til at gå den ekstra mil for kunden, som Ejner Hessel er så kendt for.
OBS. Det er en fordel, hvis du har kørekort til både forvogn og hænger – C + C/E.
Vi glæder os til at høre fra dig!