Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Sydvestjysk Sygehus

NewBe an early applicant

Kirurgisk Mave- og Tarmsygdomme og Kvindesygdomme, D4 Esbjerg Sygehus søger en sygeplejerske.

Posted Updated
Discussion

Description

Vil du bruge dine sygeplejefaglige kompetencer i et stærkt fællesskab?
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. februar 2027 eller efter aftale. Stillingen indeholder blandede vagter. Vi arbejder primært i toholdsskift, og du har stor indflydelse på din arbejdsplan. Du vil indgå i et team med fast rul hver 3. weekend.

Hvem er vi?

  • Et kirurgisk sengeafsnit med en spændende og varierende hverdag, hvor ingen dage er ens.
  • Engagerede og kompetente kollegaer, som brænder for specialet og for at yde den bedste sygepleje til patienter og pårørende.
  • Et hjælpsomt fællesskab, hvor vi prioriterer det sociale og har det sjovt sammen.
  • En nysgerrig og løsningsorienteret kultur med fokus på kvalitet, udvikling og evidensbaseret sygepleje.
  • Gode udviklingsmuligheder for både nye og erfarne kolleger, bl.a. faglige sparringsfora, kompetenceudvikling og kurser.
Vi er et kirurgisk sengeafsnit med speciale i kvindesygdomme og mave- og tarmsygdomme. Vi har 28 sengepladser med enestuer til patienterne og gode fysiske rammer for personalet.
Personalegruppen består aktuelt af 37 sygeplejersker og 6 social- og sundhedsassistenter.

Vi modtager patienter med sygdomme i øvre og nedre mave-tarmsystem samt kvindesygdomme. Patienterne kommer både til planlagte operationer og via akutmodtagelsen, intensivafdelingen, andre sygehuse og vores ambulatorium. Forløbene spænder fra korte, accelererede indlæggelser til længere, komplekse forløb.

Sygehusets leveregler – sådan lever vi dem på D4 Tryghed
Vi har tillid til, at alle gør deres bedste.
Vi giver og søger faglig sparring for at skabe læring.
Vi er åbne, når vi tvivler eller fejler, fordi det er sådan, vi udvikler os og står stærkere som team.

Fællesskab
Vi hilser på hinanden, og er opmærksomme på nye kolleger – alle skal føle sig velkomne.
Vi bruger faglig sparring aktivt på tværs af faggrupper.
Vi har omsorg for hinanden, fordi arbejdsglæde og sammenhold er afgørende i et travlt sengeafsnit.

Respekt
Vi lytter for at forstå patienter, pårørende og hinanden.
Vi taler med hinanden – også når det er svært – og tager konflikter i øjenhøjde og med fokus på løsninger.
Vi værdsætter vores kolleger og styrken i vores forskelligheder – forskellige erfaringer gør os bedre som team.

Hvem er du?
Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har interesse for kirurgisk sygepleje, herunder postoperativ pleje, smertebehandling, observation og tidlig opsporing af komplikationer.
  • Kan arbejde selvstændigt med klinisk vurdering, prioritering og koordinering af patientforløb – og samtidig trives i tæt tværfagligt samarbejde.
  • Har fokus på patient- og pårørendeinddragelse og kan kommunikere roligt og tydeligt.
  • Har en positiv tilgang til nye udfordringer og er nysgerrig på at lære nyt.
  • Har lyst og vilje til at udvikle dig fagligt og personligt og er åben for feedback og faglig sparring.
  • Er fleksibel og i stand til at bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag.
  • Bidrager aktivt til et trygt, respektfuldt og humoristisk arbejdsmiljø og har lyst til at være en del af det sociale fællesskab.
Hvad tilbyder vi dig?

  • En grundig oplæring, hvor du tilknyttes én til to mentorer.
  • Et introduktionsforløb tilpasset dine kompetencer og læringsbehov, så du får en tryg og struktureret start.
  • Et afsnit med høj faglighed, fokus på patientsikkerhed og mulighed for at påvirke udviklingen af sygeplejen.
  • Mulighed for at præge din vagtplan og få indflydelse på tilrettelæggelsen af dine vagter.
  • Løbende kompetenceudvikling, fx via interne undervisningsforløb, temadage og kursusaktiviteter.
  • Et arbejdsmiljø med stærkt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden.
Ansættelsesvilkår
Stillingskategori: Sygeplejerske
Timetal: 37 timer
Tiltrædelse: 1. februar 2027 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 1. december 2026
Forventede samtaler: 9. december 2026

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i 32.17.1. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Sabine Krogh Falkenberg Børsting på telefon 40 29 17 99 for en uforpligtende snak.

Send din ansøgning elektronisk via regionens rekrutteringssystem senest 1. december 2026.



Apply

See also

Healthcare jobs by country — openings, pay and top skills →