Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

DOVISTA

NewBe an early applicant

Intern Sælger VELFAC Small Works

Posted Updated
Discussion

Description

Kan du lide at kombinere salg, kunderelationer og teknisk rådgivning? Og motiveres du af at have dine egne kunder, følge salget fra første dialog til ordre og skabe relationer, der holder på lang sigt? Så kan du være den interne sælger, vi søger til VELFAC Small Works.

Få ansvar for dine egne kunder

Som Intern Sælger bliver du en vigtig samarbejdspartner for dine egne tømrermesterkunder. Du lærer deres forretning og behov at kende og hjælper dem med at finde de rigtige løsninger inden for vinduer og døre. Du får ansvar for din egen kundeportefølje og arbejder målrettet med både relationer, rådgivning og salg. Samtidig bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen om at udvikle forretningen.

I hverdagen kommer du blandt andet til at:

  • rådgive kunder om tekniske løsninger og udarbejde tilbud
  • følge op på tilbud og sikre en god proces frem mod ordre
  • arbejde struktureret med din pipeline og dine salgsmuligheder
  • samarbejde tæt med vores eksterne sælgere
  • udvikle langvarige relationer til dine kunder
  • rådgive privatkunder i vores showroom i Horsens

Du trives med kunder og kan lide at skabe resultater

Vi forestiller os, at du har erfaring med internt salg og kundekontakt. Har du erfaring fra byggebranchen, vinduesbranchen eller en anden teknisk branche, er det en fordel, men din interesse for kunder, salg og tekniske løsninger er mindst lige så vigtig.

Du behøver ikke kunne alt fra første dag. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærer hurtigt og har lyst til at sætte dig ind i både vores produkter, systemer og kundernes forretning.

Vi tror, du vil trives i rollen, hvis du:

  • tager initiativ og følger dine opgaver helt til dørs
  • er god til at skabe tillid og relationer til forskellige typer kunder
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når der er travlt
  • har interesse for tekniske løsninger og kan omsætte kundens behov til den rigtige løsning
  • motiveres af salg og af at se din egen kundeportefølje udvikle sig
  • kan kommunikere på engelsk i en almindelig arbejdssituation, da du også får kontakt med vores kolleger i Polen

Bliv en del af VELFAC

Hos VELFAC bliver du en del af et engageret team, hvor ambitionerne er høje, men omgangstonen er uformel. Vi tror på samarbejde, åbenhed og på, at gode idéer kan komme fra alle.

Du får derfor mulighed for både at tage ansvar for dit eget område og påvirke den måde, vi arbejder og udvikler vores forretning på.

Hvis du motiveres af kundekontakt, teknisk rådgivning og godt købmandskab, får du her mulighed for at kombinere alle tre dele i en rolle med egne kunder og synlige resultater.

Skal du være vores nye kollega?

Send dit CV og din ansøgning via ansøgningsknappen. Vi behandler ansøgningerne løbende og ønsker at få vores nye kollega med ombord hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kenneth Pretzmann Bøgelund, Team Leader VELFAC SW, på telefon +45 2893 6178

What Intern Sales jobs ask for — and how much of it you have →
Apply

See also

Sales jobs by country — openings, pay and top skills →