Erfaren Automation Engineer PLC/HMI
Description
Brænder du for automation, og vil du følge et projekt hele vejen – fra underskrevet kontrakt til færdig, indkørt anlæg hos kunden? Så er det måske dig, vi mangler i vores automationsteam.
Hos Jorgensen Engineering udvikler og bygger vi komplette, automatiserede håndterings- og pakkelinjer til nogle af verdens største producenter inden for food, pet food, pharma, infant formula og EV-batterier. Nu søger vi en erfaren Automation Engineer, der vil være med til at give vores anlæg liv – både på kontoret og ude i felten.
Om jobbet
Som Automation Engineer bliver du en central del af projektet fra start til slut. Du kommer ind, når kontrakten er underskrevet, og følger anlægget hele vejen gennem design, programmering, test, installation og indkøring – frem til den endelige aflevering hos kunden.
Det betyder, at du både løser opgaver fra vores adresse i Odense og ude hos kunderne, hvor anlæggene sættes i drift. Da vores kunder findes over hele verden, skal du derfor påregne rejseaktivitet som en fast del af jobbet.
I vores projekteksekvering arbejder vi målrettet med simulering og AI – både til at teste og validere anlæg, inden de bygges, og til at gøre vores løsninger hurtigere og mere sikre at sætte i drift.
Dine primære opgaver
- Programmering af Siemens PLC og HMI i TIA Portal
- Programmering af Rockwell PLC og HMI i Studio 5000 og FactoryTalk View (er du ikke stærk i Rockwell endnu, hjælper vi dig godt på vej)
- Deltagelse i projektet fra underskrevet kontrakt til og med indkøring og aflevering hos kunden
- Idriftsættelse, fejlfinding og optimering af anlæg – både internt og på kundens lokation
- Tæt samarbejde med projektledelse, el-konstruktion og mekanik gennem hele forløbet
- Anvendelse af simulerings- og AI-værktøjer i design- og idriftsættelsesfaserne
- Oplæring og overdragelse til kundens driftspersonale ved aflevering
Vi forestiller os, at du
- Har solid erfaring med PLC/HMI-programmering og er stærk i Siemens TIA Portal
- Har du erfaring med Rockwell, robotprogrammering og/eller med at tage et større teknisk ansvar i projekter, er det en fordel – men ikke et krav.
- Har en relevant uddannelse, f.eks, maskinmester, ingeniør eller tilsvarende (erfaring vægtes højere end uddannelse).
- Er indstillet på rejseaktivitet og trives med, at en del af arbejdet foregår ude hos kunderne
- Arbejder struktureret og selvstændigt og har god sans for helheden i et projekt
- Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk
Det forventer vi af dig som kollega
Hos Jorgensen Engineering løser vi komplekse projekter, og det kræver både høj faglighed og et godt samarbejde på tværs af fagområder.
Vi forventer, at du tager ansvar for dine opgaver og bidrager aktivt til, at projektet lykkes som helhed. Du behøver ikke kende svaret på alt, men vi forventer, at du er nysgerrig, opsøger den nødvendige viden og bruger dine kolleger, når det giver mening.
Du trives med en hverdag, hvor projekterne udvikler sig undervejs, og hvor der kan være behov for at finde løsninger tæt på både kolleger og kunder. Samtidig lægger vi vægt på, at du kommunikerer åbent, deler din viden og bidrager konstruktivt til samarbejdet.
Det kan du forvente af os
Hos Jorgensen Engineering bliver du en del af en virksomhed med mange års erfaring og en høj grad af teknisk specialisering. Du får mulighed for at arbejde med store og komplekse automationsløsninger og følge projekterne fra de første tekniske beslutninger til anlægget kører hos kunden.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor:
- Du får ansvar og mulighed for at påvirke løsningerne
- Faglig sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen
- Du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af automation, el, mekanik og projektledelse
- Der er plads til både faglig og personlig udvikling
- Du får en varieret hverdag mellem kontoret i Odense og projekter hos kunder i ind- og udland
- Løn og vilkår efter kvalifikationer
Vi tror på frihed under ansvar og på, at de bedste løsninger skabes, når dygtige fagfolk får mulighed for at bringe deres erfaring og idéer i spil.
Om Jorgensen Engineering
Jorgensen Engineering har siden 1933 udviklet, produceret og leveret komplette automatiserede håndterings- og pakkeanlæg fra vores domicil i Odense.
Vi leverer turnkey-løsninger til nogle af verdens førende virksomheder inden for blandt andet food, pet food, pharma, infant formula og EV-batterier. Det betyder, at vores medarbejdere arbejder med komplekse tekniske løsninger, hvor kvalitet, samarbejde og evnen til at få hele anlægget til at fungere er afgørende.
Vi er anerkendte robotsystemintegratorer og har siden 2016 været en del af den svenske, børsnoterede XANO-koncern.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi finder den rette.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og er omfattet af funktionærloven. I forbindelse med udlandsarbejde og idriftsættelse hos kunder kan arbejdstiden i perioder variere.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Palle Bergholdt, Automation Manager, pbe@jorgensen.dk / +45 27 77 95 01.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Palle Bergholdt
Tlf.: +45 27 77 95 01
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt